4. jun. 2020
Af Karina Didriksen

DEJLIG NYHED: Morgensang fortsætter på DR

Phillip Faber.
Phillip Faber.
Foto: DR
Nu er der godt nyt til fans af ”Morgensang med Phillip Faber” på DR1. Programmet fortsætter nemlig, men i en mere børnevenlig udgave.

Omkring 300.000 danskere sidder hver dag klar foran skærmen, når Phillip Faber inviterer til ”Morgensang” på DR1.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

DR har tidligere meldt ud, at programmet slutter til sankthans, men nu er der godt nyt til de sangglade fans. ”Morgensang” fortsætter nemlig, men det bliver i et andet og mere børnevenligt format.

- Morgensang fortsætter i børnehøjde på både DR1 og DR Ramasjang efter sankthans, lyder det i en pressemeddelelse fra DR.

Faber er ikke nævnt

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om Phillip Faber bliver en del af ”Morgensang” efter sankthans. Det meldes sandsynligvis først ud på et pressemøde i næste uge.

Morgensang i børnehøjde er en del af DR-temaet ”Musiksommer 2020”, hvor der fokuseres på gode musikoplevelser i både tv og radio henover sommeren.

Mere om: