14. nov. 2020
Af Malan Joensen

TILLYKKE: Prins Charles fylder 72 år

Prins Charles.
Prins Charles.
Arkivfoto: MEGA
Prins Charles kan lørdag fejre sin fødselsdag lørdag sammen med hertuginde Camilla.

Lørdag 14. november bliver prins Charles 72 år, og dagen bliver efter al sandsynlighed fejret sammen med hertuginde Camilla.

De kan på grund af de nye coronarestriktioner i England ikke invitere til det helt store gilde, men mon ikke at lykønskningerne nok skal strømme prinsen i møde fra nær og fjern via videopkald og fødselsdagskort.

Og især i år er der noget at fejre for prinsen, der med lettelse kan se tilbage på et forår, hvor han selv fik covid-19. Prins Charles var heldigvis mildt ramt og kom godt igennem sygdommen uden at smitte sin hustru, som han måtte isolere sig fra.

Dagen efter sin fødselsdag skal prins Charles sammen med hertuginde Camilla efter planen sætte kursen mod Berlin, hvor parret skal på et officielt besøg og deltage i mindeceremonien på den tyske Volkstrauertag, hvor man mindes døde fra verdens krige.

De to royale hovedpersoner er inviteret til Tyskland på den særlige mærkedag af den tyske præsident Frank-Walter Steinmeier, og det er første gang, britiske kongelige deltager i mindeceremonien.

Læs mere om: