13. nov. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Under pres: Vild med dans-vinder til kamp mod mænd

Mie Skov
Foto: Jeppe Michael Jensen
Den tidligere Vild med dans-vinder Mie Skov tager utraditionelle metoder i brug for at få sin store drøm opfyldt.

Bordtennisspilleren Mie Skov, der sammen med Mads Vad vandt Vild med dans i 2013, sætter sig selv under maksimalt pres, når hun i aften, fredag, ifølge sn.dk debuterer for Hillerød GI i Elitedivisionen mod Virum-Sorgenfri i Royal Stage i Hillerød.

Mie Skov vil til OL

Mie har helt ekstraordinært fået dispensation til at stille op til kamp i herrerækken.

Det har Mie Skov selv ønsket for at få hård modstand og dermed forbedre sine muligheder i jagten på sin store drøm, som er at kvalificere sig til De Olympiske Lege i Tokyo næste år.

Hænderne fulde

Mie Skov risikerer at komme i kamp mod Virum-Sorgenfris ubesejrede bordtennis-es Mikkel Hindersson.

- Så får hun nok hænderne fulde, lyder til sn.dk fra formand for Hillerød GI, Thomas Hjermind Jensen, der er glad for at have Mie med på Hillerøds herrehold.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Mere om: