19. nov. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Begge havde noget at sige: Sofia til møde med svigermor

Dronning Silvia og prinsesse Sofia
Dronning Silvia og prinsesse Sofia
Foto: Martin Høien
Sveriges prinsesse Sofia og dronning Silvia deltog i et møde i en vigtig anledning, og begge havde noget at sige.

Prinsesse Sofia og dronning Silvia er begge dybt engagerede i arbejdet for at forbedre forholdene for børn over hele verden.

Prinsesse Sofia og svigermor talte

I den forbindelse deltog Sofia og hendes svigermor begge i et digitalt møde med organisationen Global Child Forum.

Temaet for dagens samtale var, hvordan børns rettigheder, når de er online, kan beskyttes i takt med, at den digitale udvikling buldrer af sted.

Sofia med foruroligende tal

Samtidig blev der også talt om klimaændringernes konsekvenser for klodens børn.

Prinsesse Sofia lagde på mødet ud med at udtrykke sine holdninger og komme med foruroligende tal.

- Hvert år dør flere end 1,7 millioner børn under fem år som konsekvens af undgåelige miljømæssige problemer. 1,7 millioner – det er tre børn I minuttet, hvis liv kunne være reddet. Og millioner flere lider på grund af følgerne af klimaændringer som sygdom, handicap og andre former for smerte, lød det blandt andet fra prinsessen.

Silvia rundede af

Dronningen rundede mødet af med en konklusion ovenpå på flere møder af denne slags i løbet af et udfordrende 2020.

- Hvad denne diverse gruppe af talere illustrerer er, at der er brug for en indsats fra alle dele af samfundet for at vise respekt for og støtte til børns rettigheder, sagde Silvia.

Læs mere om: