28. mar. 2021
Af Majken Munk

Lars Løkke Rasmussen om vanvittig idé: Søgte råd hos ven inden beslutning

Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen
Foto: Kaspar Wenstrup
Før Lars Løkke Rasmussen tog beslutningen om at være med i ”Over Atlanten”, spurgte han sin gode ven Anders Lund Madsen til råds.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har haft nogle år i overhalingsbanen, men da han pludselig meldte sig ud af Venstre, var der tid en til en pause.

Han blev da spurgt om han ville være med i Kanal 5-programmet ”Over Atlanten”, men det krævede lidt overtalelse, før det blev til et ja.

En vanvittig idé

I ”Over Atlanten”, der har to sæsoner bag sig, skal en besætning af seks kendte danskere krydse Atlanterhavet.

Lars Løkke Rasmussen er én af dem, der skal sejle med i denne tredje sæson af programmet.

Han giver udtryk for, at det er noget af en idé, han er kommet på

- Jeg synes også i begyndelsen, at det var en vanvittig idé, siger han til hustruen Sólrun ifølge en pressemeddelelse om programmet.

Søgte råd

Før den tidligere statsminister overhovedet tog beslutningen havde han brug for at søge råd hos sin gode ven Anders Lund Madsen, der var med i programmets anden sæson.

Det, men også at Lars Løkke Rasmussen trængte til en pause, blev det store vendepunkt.

- Det har været et år, hvor jeg har haft super travlt, men omvendt ikke har haft mulighed for rigtigt at reflektere og tænke dybt over min nye livssituation. Og jeg glæder mig til at få en eller anden form for pause og glemme alt andet end det her, fortæller Lars Løkke Rasmussen.

Se med hvordan Lars Løkke Rasmussen og de øvrige besætningsmedlemmer klarer det, når ”Over Atlanten” har premiere den 11. april på Discovery+ og Kanal 5.

Læs mere om: