7. jun. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Michael Olesen afslører sød overraskelse

Michael Olesen
Michael Olesen
Foto: Birger Storm
Michael Olesen og hans lillebror havde en stor overraskelse til deres mor, Anne.

Michael Olesens lillebror, Thomas, bor til daglig i New York, men forleden besluttede de to brødre sig for at give deres mor en kæmpe overraskelse.

Hun vidste nemlig ikke, at han kom hjem til Danmark.

”I går klokken 7 landede min lillebror fra New York til et surprice visit, uden vores forældre vidste det! Det er meget længe siden, jeg sidst har glædet mig SÅ utrolig meget til at skulle overraske nogen, og reaktionen blev da også helt derefter, fyldt med så meget omsorg, kærlighed og en lille tåre eller to. Traditionen tro skulle vi selvfølgelig have en dukkert i havet med mutti,” skriver ”Vild med dans”-stjernen til to billeder på Instagram, som BILLED-BLADET, har fået lov til at dele.

Her kan man se mor Anne og sønnerne i et kærligt øjeblik på stranden både før og efter, at de altså hoppede i bølgen blå.

Senere på året venter der flere store begivenheder for 38-årige Michael Olesen, som om få måneder bliver far for første gang.

Læs mere om: