18. sep. 2021
Af Liz Rørsig

Troels Lyby i Sommertogtet: Et helt særligt møde

Troels Lyby
Troels Lyby i ”Sommertogtet – lyden af vores land” på DR1.
Foto: DR
For Troels Lyby er det en skøn oplevelse at få lov til at stævne ud på sommertogt med nogle af Danmarks største musikere.

Troels Lyby har et stort hjerte for musikken og for de danske musikstjerner, som han møder som vært i ”Sommertogtet – lyden af vores land” på DR 1.

- Det var skønt at få lov til at sejle rundt med musikerne, snakke med dem og høre dem synge og give deres hjerteblod, fortæller Troels til BILLED-BLADET.

For skuespilleren var det dejligt at få lov til at møde nogle af sine idoler fra sin egen teenagetid – som eksempelvis Lis Sørensen, Hanne Boel og Michael Falch.

- Jeg blev lidt ”starstruck” over det, siger Troels Lyby,

Teenager igen

- Jeg kan jo huske Anne Linnet Band og blev helt teenager igen, og første gang jeg hørte Malurts ”Superlove” var på mit børneværelse. Alle musikerne om bord var skønne at være sammen med, siger Troels Lyby med et smil.

Skuespilleren synger også selv med de musikalske stjerner.

- Jeg aftalte med kapelmesteren, at jeg kom på scenen, som det nu passede ind – om det var en linje, jeg skulle synge, eller som kor, fortæller Troels Lyby.

Læs mere om: