10. dec. 2021
Af Lene Skriver Bak

Rørende hilsen: Kasper Schmeichel ærer Lars Høgh på fineste vis

Kasper Schmeichel.
Kasper Schmeichel.
Arkivfoto: Anders Kjærbye / dbufoto.dk
Kasper Schmeichel har sendt en særlig og rørende hyldest til afdøde Lars Høgh.

Kasper Schmeichel er blandt de mange, der har hyldet Lars Høgh efter den legendariske målmand døde af cancer tidligere på ugen.

Den dag nyheden om dødsfaldet ramte, gik Kasper Schmeichel på de sociale medier og skrev på instagram en varm og hjerteskærende hilsen til målmandscoachen, der har haft kæmpe betydning for både det danske landshold og for Kasper Schmeichel i særdeleshed.

- Lars var min målmandstræner, min mentor, min coach i livet, min inspiration og ikke mindst min ven. Et af de mennesker jeg har kendt længst, som jeg har været aller tættest på og har delt så utrolig mange fantastiske timer sammen med, igennem stort set hele mit liv, skrev han blandt andet.

Torsdag aften gik Kasper Schmeichel på banen for første gang siden dødsfaldet, da hans klub, Leicester City, skulle op mod italienske Napoli i Europa League.

Også her lod Kasper Schmeichel sin sorg skinne igennem.

På hans målmandshandsker, der bærer det danske flag og hans navnetræk havde han nemlig tilføljet et enkelt ord, "Høgh" og et hjerte.

Det kan man blandt andet se på Herrelandsholdets instagramprofil.

Læs mere om: