9. feb. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kæmpe glæde over nyhed: Mary skruer op for sine aktiviteter

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary er i rigtig god form, og det vil hun vise hele Danmark, når hun nu giver den ekstra gas i en helt særlig sammenhæng.

Kronprinsesse Mary har netop rundet de 50 år, og i den forbindesle gav hun BILLED-BLADET et eksklusivt interview.

I løbet af samtalen med BILLED-BLADETs udsendte fortalte kronprinsessen, at hun træner for at holde fysikken ved lige, og at hun blandt andet har taget fat på styrketræning.

Kronprinsesse Mary træner på livet løs

Kronprinsesse Mary løbetræner også meget, og hun har derfor ingen problemer med at give den lidt ekstra gas, når årets store motionsfest Royal Run løber af stablen den 6. juni over hele landet.

Nu kan Royal Run sammen med kongehuset afsløre, hvilke byer kronprinsen og kronprinsessen løber Royal Run i den 6. juni, og samtidig understreges det fra arrangørerne, at kronprinsessen er klar til at løbe længere end nogensinde på den særlige dag.

- Royal Run ’22 bliver især året, hvor H.K.H. Kronprinsessen skruer op for sine aktiviteter ved det populære motionsevent, lyder det i pressemeddelelsen på royalrun.dk.

Der er lagt op til fem helt store royale begivenheder, når Royal Run finder sted 2. pinsedag, den 6. juni.

Igen i år løber Frederik med i tre af byerne, mens Mary stiller til start i to byer.

Kronprinsessen har valgt at skrue op for aktiviteterne og løbe med i de to debutant-værtsbyer Kolding og Næstved.

Markant ændring

Det er en markant forskel i forhold til sidste år, da kronprinsessen udelukkende var med i Royal Run-løbet i Aalborg og derefter tog til København for at være tilskuer i målområdet ved Royal Run dér.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Lars Horn

- Vi ved, at det har stor betydning for vores deltagere, hvorledes især kronprinsen og kronprinsessen medvirker. Derfor er det en glædelig nyhed, at vi i takt med, at vi har udvidet Royal Run med en ekstra by, også kan tilbyde kongelig deltagelse i de fem værtsbyer, siger medlem af Royal Runs styregruppe og administrerende direktør i DGI, Jens Otto Størup.

Læs mere om: