
I smart og praktisk stil: Morgenfrisk hertuginde Catherine starter dagen i Hareskoven

Det er en glad, smilende og morgenfrisk hertuginde Catherine, der onsdag morgen har startet dagens program for dag to i Ballerup.
Her er hun klar til at opleve en masse skønne og livlige danske børn i udflytterbørnehaven Stenurten, der har base på Nørrebro i København.
Klædt smart og praktisk
I dagens anledning er Kate i et lidt mere praktisk outfit end hun var på førstedagen i Danmark, i det hun bærer støvler, jakke, højhalset sweater og lange bukser.
(Artiklen fortsætter under billedet)

På Stenurtens hjemmeside kan man læse, at institutionens pædagogik kaldes relationslæring - hvilket indikerer, at der sættes fokus på læring og relationer.
22 glade børn
I børnehaven kan Kate glæde sig til at møde 22 glade børn, der til hverdag nyder godt af en økologisk tankegang på stedet.
Hvilket betyder, at Stenurten udfører et pædagogisk arbejde, der gavner naturen, kulturen og har fokus på det relationelle samspil for børnene, for deres forældre og for deres pædagogiske personale.
Henter inspiration i Danmark
Besøget i Danmark er første gang Kate er afsted med The Royal Foundation Centre for Early Childhood, som hun lancerede i juni 2021.
Centeret sætter fokus på betydningen af barnets første år og forsøger på den måde at skabe positive ændringer i samfundet og for de kommende generationer.
Det sker blandt andet gennem research, samarbejde på tværs af private, offentlige og frivillige organisationer samt ved brug af kampagner, der skal inspirere og nedbryde tabuer.
