19. mar. 2022
Af Sofie Nymand

Mens Kate og William er væk: Hun passer børnene

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-03-19t101718.181_0.png
Foto: Mega
Børnene bliver i London, mens Kate og William rejser på officielt besøg.

Prins William og hertuginde Kate må undvære deres tre børn, når de tager på officielt besøg i Belize, Jamaica og Bahamas.

Rejsen sker i anledningen af dronning Elizabeths flotte 70-års jubilæum og finder sted 19. til 26. marts.

I sidste måned aflagde prins William et besøg i Dubai, mens hertuginde Kate var på officielt besøg i København, hvor hun især tilbragte tid med kronprinsesse Mary.

Men denne gang er parret af sted sammen.

Derfor må deres tre børn, prins George, 8, prinsesse Charlotte, 6, og 3-årige prins Louis blive hjemme i London, mens mor og far er af sted.

Børnene er naturligvis ikke overladt til dem selv.

De tre børn er i meget sikre – og kompetente – hænder hos deres barnepige spanske Maria Tereta Turrion Borrallo.

Maria har studeret på det prestigefyldte Norland College i Bath og har siden 2014 arbejdet for prins William og hertuginde Kate.

Faktisk har Maria været en del af familiens liv, siden prins George var blot otte måneder gammel.

Tre små børn kan dog være en temmelig stor mundfuld.

Så det er også meget sandsynligt, at børnenes mormor, Carole Middleton, hjælper til med børnene, mens prins William og hertuginde Kate er udenlands.

Carole Middleton og børnene er meget tætte, og den stolte mormor er ofte blevet spottet ankomme til slottet, når hendes datter og svigersøn har deltaget i arrangementer sent om aftenen.

Læs mere om: