27. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

I aften sker det: Margrethe og hendes søstre åbner dørene til Amalienborg

Dronning Anne-Marie, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte
Dronning Anne-Marie, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte
Foto: Mega
Så er det i aften, at du skal se med på TV 2, når dronning Margrethe sammen med sine søstre prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie byder velkommen til historisk live-udsendelse med dans og unikt interview. BILLED-BLADET følger det hele tæt på Amalienborg.

I aften får TV 2-seerne et sjældent syn, når der vises fire balletter i de fire riddersale på Amalienborg.

Dronning Margrethe og hendes søstre prinsesse Benedikte, og dronning Anne-Marie er hovedpersonerne, når danskerne får en helt unik adgang til alle fire riddersale i Amalienborg-palæerne.

Dronning Margrethe inviterer indenfor

Det sker, når dronningen i samarbejde med sine to søstre inviterer seerne ind til fire balletter, der er særligt koreograferet til riddersalene fra 1700-tallet.

Det hele foregår i de fire forskellige riddersale til prisfesten “Palæerne danser”, der kan følges på TV 2 i aften fra klokken 19.25.

Her kan seerne opleve fire balletopvisninger fra filmen 'Palæerne danser', en række liveoptrædener og prisoverrækkelsen af dronning Ingrids legat.

Søstrene fortæller

Og så lader dronning Margrethe og hendes søstre sig interviewe om deres barndom og ungdom samt om deres helt personlige forhold til ballet og dans.

Læs mere om: