4. maj. 2022
Af Christinna Braun

Søde øjeblikke: Prinsesse Eugenie deler private billeder af sin mand

Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank. 
Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank.
Foto: MEGA
Prinsesse Eugenie har været gift med Jack Brooksbank siden 2018.

Der var fødselsdag på programmet hjemme hos Storbritanniens prinsesse Eugenie, barnebarn af dronning Elizabeth, den 3. maj.

Her kunne den 32-årige prinsesse fejre sin mand, Jack Brooksbank, som hun har været gift med siden 12. oktober 2018.

Prinsesse Eugenie valgte at dele et par søde minder på Instagram som en lille fødselsdagshyldest til Jack.

- Tillykke med fødselsdagen til dig, min Jack. 36 år i dag. Hvilken rejse det allerede har været. Glæder mig til mange flere, skriver prinsesse Eugenie til billederne, hvor har tilføjet flere emojis med hjerter i øjnene.

Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank havde været kærester i syv år, inden de officielt blev forlovet den 22. januar 2018.

Den 12. oktober samme år blev de gift ved et smukt bryllup i St George’s Chapel.

Da prinsessen for halvanden måned siden fyldte 32, delte hun et sødt billede af sig selv og Jack, der går med deres lille søn. Se det herunder.

Læs mere om: