15. maj. 2022
Af Sofie Nymand

Se de herlige billeder: Storsmilende dronning Elizabeth nød dagen med familien

Det var en meget glad dronning, der overværede Royal Windsor Horse Show.

Fredag ankom en meget glad dronning Elizabeth til Royal Windsor Horse Show, hvor hun blandt andet skulle overvære sit barnebarn, Lady Louise, deltage i hestevognskørsel.

Dronningen ankom til stor jubel fra de fremmødte, der glædede sig over at se majestæten.

Den sidste tid har dronning Elizabeth meldt afbud til flere officielle begivenheder, heriblandt ved åbningen af parlamentet tidligere på ugen, hvor den 96-årige dronning i samråd med sine læger havde besluttet ikke at deltage.

Dronningen så ud til at nyde dagen, hvor hun også viste sit konkurrencegen, da hendes hest Balmoral Leia deltog i løbet og blev udråbt som vinder.

Dagen tilbragte dronningen med sønnen prins Edward, svigerdatteren grevinde Sophie og barnebarnet 18-årige Lady Louise.

Sidstnævnte deltog selv ved arrangementet og som en kærlig hilsen til sine bedsteforældre, kørte hun konkurrence i sin bedstefar, prins Philips, hestevogn.

Royal Windsor Horse Show løb af stablen 12.–15. maj.

Se de herlige billeder fra det royale hesteshow øverst i artiklen.

Læs mere om: