23. maj. 2022
Af Majken Munk

Elvis Presleys barnebarn i tårer over film: Derfor var den rørende at se

Elvis Presley og barnebarnet Riley Keough
Elvis Presley og barnebarnet Riley Keough
Foto: Mega
Elvis Presleys barnebarn Riley Keough har set filmen om sin morfar, og den oplevelse rørte hende dybt.

I slutningen af juni har en ny storfilm om Elvis Presley premiere verden over.

Derfor har instruktøren bag filmen Baz Luhrmann allerede vist filmen for en række af Elvis Presleys familiemedlemmer.

Nu sætter hans barnebarn Riley Keough ord på, hvor rørt hun blev, da hun så den.

I tårer

Riley Keough afslører overfor Variety, at hun har set filmen ”ELVIS” med sin mor Lisa Marie Presley og mormor Priscilla Presley.

Hun løfter også sløret for, at hun ikke kunne holde tårerne tilbage.

- Inden for de første fem minutter af filmen mærkede jeg, hvor meget arbejde Baz og Austin (hovedrolleindehaveren Austin Butler red.) har lagt i at ramme helt rigtigt. Det fik følelserne til at vælde op i mig, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg græd fem minutter inde i filmen, og jeg stoppede ikke igen. Mange af familiens og generationens traumer begyndte deromkring for os. Jeg er meget stolt over, at de har arbejdet så hårdt på at ramme hans essens. Austin indkapslede det på bedste vis.

I familiens fodspor

Foruden Austin Butler, der spiller Elvis Presley, er også Tom Hanks et stort omdrejningspunkt i filmen. Han spiller Elvis Presleys manager Tom Parker.

Riley Keough, der debuterer som instruktør ved Cannes Filmfestival, understreger også, hvor stort det er for hende, at det netop er Baz Luhrmann, der står bag filmen. Han lavede også ”Moulin Rouge”, som var den første film, hun så i biografen.

Hendes udtalelser om filmen, kommer efter, at hendes mor Lisa Marie Presley og mormor Priscilla Presley har givet deres besyv med om filmen.

Læs mere om: