11. jun. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Paula fra Den store juniorbagedyst: Sådan har programmet ændret hendes liv

Palma Gehl
Palma Gehl
Foto: Gregers Overvad
Paula Gehl har imponeret seere og dommere i "Den store juniorbagedyst", og hun er blevet rigtig god til at bage. På det personlige plan har programmet også haft stor betydning for hende.

Den store finale nærmer sig med hastige skridt, og Paula Gehl er blandt dem, der fortsat er i spil til at sikre sig sejren i ”Den store juniorbagedyst”.

Det 15-årige talent har allerede vundet det eftertragtede mesterbagerforklæde to gange, men det er langt fra det eneste, hun har fået ud af at være med i programmet.

Stor udvikling

”Den store juniorbagedyst” har nemlig også givet hende en masse på det personlige plan.

- Helt sikkert. Både min lærer og mine venner siger, at de kan mærke, jeg er blevet mere åben og bedre til at tage nye udfordringer. Inden juniorbagedysten havde jeg svært ved at tage beslutninger, men det er jeg blevet bedre til, fordi jeg var tvunget til det i forbindelse med programmet, fortæller Paula, som BILLED-BLADET har besøgt hjemme i lejligheden på Frederiksberg.

Faren bor i Sydamerika

Her bor hun med sin mor og søster. Hendes far bor i Colombia, men de er gode til at holde kontakten trods den store afstand.

- Vi ses tre-fire gange om året, og så snakker vi sammen i telefonen. Han kommer fra Uruguay, og så mødte mine forældre hinanden, da min mor var udstationeret for Danida i Guatemala. Min mor flyttede tilbage til Danmark med min søster og mig, da jeg var cirka halvandet år gammel. Lidt efter flyttede min far til Tyrkiet, og så flyttede han senere tilbage til Colombia, fortæller Paula om sin far, der arbejder for FN.

- Mine forældre er gode venner, og han bor også her hos os, når han er i Danmark, siger hun videre.

Man kan læse hele interviewet med Paula i BILLED-BLADET nr. 23, der er på gaden nu.

https://imgix.billedbladet.dk/den_store_juniorbagedyst-1.jpg
Paula Gehl i "Den store juniorbagedyst"
Foto: DR

Læs mere om: