11. jul. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Nu gør Holger Rune det også: Beder kendt landsmand om hjælp

Holger Rune
Holger Rune
Foto: Jesper Sunesen
Tenniskometen Holger Rune har gjort det flot i denne sæson, men han mangler stadig det sidste for at få udnyttet sine magiske evner fuldt ud. Nu har Holger ligesom andre sportsfolk før ham bedt en særlig mand om hjælp.

Der er ingen tvivl om, at den 19-årige tennisspiller Holger Rune har et gigantisk talent og kan drive det vidt på den helt store scene.

Lige nu og her må han dog konstatere, at det sidste mangler, og at han har brug for at arbejde med den mentale del af livet som sportsudøver.

Derfor indleder Holger ifølge TV 2 Sporten et spændende samarbejde med mentaltræner B.S. Christiansen.

B.S. Christiansen
B.S. Christiansen
Foto: Claus Fisker

Holger Rune er glad

Den unge danske tennishelt er meget glad for at kunne fortælle, at han skal sparre med B.S. Christiansen, der forhåbentlig kan hjælpe ham med at opfylde sit potentiale og nå sine mål, så der bliver flere triumfer a la ATP-triumfen i München og kvartfinalepladsen i grand slam-turneringen French Open.

I løbet af sæsonen har Holger haft et par udfald, der viser, at han mangler coolness og evnen til at levere på et stabilt højt niveau over en lang sæson.

Har hjulpet Viktor Axelsen

B.S. Christiansen har stor erfaring i at hjælpe danske sportsudøvere, og han var i en årrække tilknyttet Bjarne Riis' cykelhold, Team CSC.

De senere sæsoner har B.S. hjulpet FC Midtjyllands superligahold i fodbold samt badmintonspilleren og OL-guldvinderen Viktor Axelsen.

Læs mere om: