9. sep. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Før fejring i København: Den norske kongefamilie ændrer planer efter dronning Elizabeths død

Kong Harald og dronning Sonja
Kong Harald og dronning Sonja
Foto: Ritzau/Scanpix
Der kommer til at ske ændringer i den norske kongelige families program efter den triste nyhed om dronning Elizabeths død.

Den norske kongefamilie anført af kong Harald og dronning Sonja ændrer i arbejdsprogrammet fredag, meldes det fra Oslo.

Det er dronning Elizabeths død i Storbritannien, som har ført til ændringer i programmet.

Det bekræfter Sven Gjeruldsen, assisterende kommunikationschef i det norske kongehus til mediet VG.

For tidligt at sige noget om Harald og Sonja

– Det er lidt for tidlig at sige, hvilke ændringer dette vil medføre, siger Gjeruldsen ifølge VG.

Fredag skulle der ifølge kalenderen med officielle programpunkter for den kongelige familie være statsråd på slottet med deltagelse af kongen og kronprins Haakon.

Skal ifølge planen til København

Lørdag og søndag er kong Harald og dronning Sonja ifølge planen i København for at deltage i markeringen af dronning Margrethes regeringsjubilæum.

Harald og Sonja skal deltage i frokost på rådhuset og gallaforestilling i Det Kongelige Teater lørdag samt i Festgudstjeneste i Vor Frue Kirke og Gallataffel på Christiansborg søndag.

Læs mere om: