21. sep. 2022
Af
Kongehuset melder ud: Dronning Margrethe er testet positiv

Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe har fået covid-19, oplyser kongehuset.
Kongehuset har netop meldt ud, at dronning Margrethe er testet positiv for covid-19.
Hun opholder sig i øjeblikket på Fredensborg Slot.
"Hendes Majestæt Dronningen blev i aftes testet positiv for COVID-19 og opholder sig nu på Fredensborg Slot. Dronningens aktiviteter i denne uge er således aflyst," skriver hoffets kommunikationschef Lene Balleby i en pressemeddelelse.
Dronning Margrethe var i mandags blandt de mange kongelige gæster ved dronning Elizabeths begravelse, ligesom hun deltog i en stor reception med stats- og regeringschefer fra hele verden på Buckingham Palace aftenen forinden.
Hoffet oplyser ikke, hvilke symptomer dronningen oplever eller hvor påvirket majestæten er.