31. dec. 2022
Af Pia Meisner

Dronning Margrethe talte fra hjertet: Sendte særlig tak til danskerne

Dronning Margrethe i modtagelsesværelset i Christian IX's Palæ på Amalienborg.
Dronning Margrethe i modtagelsesværelset i Christian IX's Palæ på Amalienborg.
Foto: Ritzau Scanpix
I nytårstalen nævnte dronning Margrethe sit 50-års regeringsjubilæum, som blev fejret i 2022, med stor varme.

Dronning Margrethe benyttede sin nytårstale nummer 51 den 31. december 2022 til at rette en helt særlig tak til danskerne.

Majestætens øjne strålede og stemmen var varm, da hun udtrykte sin taknemmelighed.

"Det fylder mig med stor taknemmelighed, at så mange i årets løb har villet fejre mit regeringsjubilæum og har sluttet op om de begivenheder, som har udspillet sig. Tak for de mange hilsener, jeg har fået, tak for de glade smil, jeg har mødt overalt", lød det blandt andet fra dronning Margrethe.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Dronningen takkede ikke kun på egne vegne, men også på Danmarks vegne.

"Tak for den opslutning omkring vores land og for den kærlighed, der omslutter mig og min familie. Det er noget, der styrker os alle sammen både i det daglige, og når der opstår problemer."

Mere om: