16. jan. 2023
Af Sofie Nymand

Efter begravelsen: Her samlede dronning Anne-Marie familien

Dronning Anne-Marie samlede familien efter kong Konstantins begravelse
Dronning Anne-Marie samlede familien efter kong Konstantins begravelse
Foto: Ritzau Scanpix
Mandag sagde Anne-Marie et sidste farvel til sin ægtemand gennem 59 år, kong Konstantin. Efter begravelsen samlede hun familien.

Det har været en svær dag for dronning Anne-Marie og familien.

Den 10. januar gik kong Konstantin bort, 82 år gammel, og mandag blev han begravet under stor bevågenhed i Athen.

Begravelsesceremonien fandt sted i Metropolis-katedralen, hvorefter kisten blev fragtet i kortege til kongens sidste hvilested ved Tatoi Slot, ca. 25 km nord for Grækenlands hovedstad.

Under kongens sidste rejse deltog flere kongelige, heriblandt Anne-Maries søstre, Margrethe og Benedikte, samt kronprins Frederik, prins Joachim og prinsesse Alexandra.

Som en varm afslutning på en sorgfuld dag, samlede dronning Anne-Marie hele familien og flere af gæsterne til sen frokost.

Se vores tilbud på abonnement her

Frokosten blev afholdt på det fornemme Hotel Grande Bretagne, hvor flere af de kongelige bor under opholdet i Grækenland.

Her var Anne-Marie og parrets fem børn, Alexia, Pavlos, Nikolaos, Theodora og Philippos, værter.

Også dronningens svigerbørn, Marie-Chantal, Carlos, Tatiana, Matthew og Nina var til stede. Ligesom hendes ni børnebørn hele dagen var ved deres bedstemors side.

Fra Anne-Maries danske familie var hendes to søstre og hendes niece Alexandra med til frokosten.

Hotel Grande Bretagne dannede også rammer for et arrangement søndag aften, hvor dronning Anne-Marie havde inviteret alle de kongelige gæster til middag forud for begravelsen.

Mere om: