15. feb. 2023
Af Catja Klarskov

Bachelorette-Mette afslører: Vi er færdige

Mette Sommer
Mette Sommer
Foto: Hanne Juul
Nu er der ikke længe til, at danskerne kan følge den nye Bachelorette jagte kærligheden i Mexico. Det afslører Mette Sommer.

Nu er der nok ikke længe til, at danskerne kan følge Mette Sommer jagte kærligheden i TV 2-programmet ”Bachelorette”.

Optagelserne er i hvert fald færdige, det afslører Mette i en story på sin Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.

Mette Sommer
Mette Sommer
Foto: Privat

- And it’s a wrap, lyder den korte billedtekst, som altså afslører, at optagelserne er slut, og spørgsmålet om, hvorvidt Mette har fundet kærligheden i Mexico, er besvaret. I hvert fald for hende selv.

Vi andre må vente lidt endnu med at finde ud af, om Mette mon har fundet sin store kærlighed i denne omgang.

Mette Sommer er nemlig en gammel kending, og sidste år deltog hun i den omvendte version af programmet, da Kasper Skak og Philip Geisler Berg forsøgte at finde kærligheden blandt sytten single-piger.

Det var da også lige ved og næsten, at Mette dengang fik den sidste rose af Kasper Skak, der ved sidste rose-ceremoni skulle vælge mellem Mette Sommer og Helena Witt.

Rabat på abonnement - spar op til 50 %

Her faldt valget på Helena, men det slukkede bestemt ikke håbet hos humørbomben.

For nu er rollerne byttet om, og når ”Bachelorette”-programmet sendes i Danmark for første gang, er det Mette selv, der skal uddele de eftertragtede roser.

Mere om: