9. apr. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Kommer i ret vildt selskab! Michael Laudrup har fået nyt job i udlandet

Michael Laudrup
Michael Laudrup
Foto: Martin Høien
Danmarks levende fodboldlegende Michael Laudrup er blevet udvalgt til en vigtig opgave i et internationalt set up.

Michael Laudrup har fået nyt job hos det europæiske fodboldforbund UEFA, der har fast adresse i Schweiz.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Det danske fodboldkoryfæ er ifølge The Times blandt 20 stjernenavne, som UEFA har valgt til et organ af særlige rådgivere.

Laudrup er fint selskab i UEFA-gruppen, hvor han har plads sammen med blandt andre den engelske landstræner Gareth Southgate, den portugisiske træner José Mourinho, Frankrigs stjernefænomen og tidligere Real Madrid-træner Zinedine Zidane samt de tyske topscorere fra 90’erne Jürgen Klinsmann og Rudi Völler.

Michael Laudrup skal til Schweiz

Formålet med det nye rådgivende organ er at få justeret reglerne i de store europæiske ligaer, og der skal blandt andet ses nærmere på problemer i forbindelse med det nye tv-dommersystem, VAR.

Michael Laudrups arbejdsgruppe kaldes “The UEFA Football Board”' og er netop blevet godkendt af UEFA's eksekutivkomité på UEFA-kongressen i Lissabon.

Ifølge planen skal det rådgivende organ mødes første gang i Nyon i Schweiz meget snart.

Mere om: