5. jun. 2023 (Opd. 9. sep. 2025)
Af Jon Bloch Skipper / Redigeret af Malan Joensen

Fik dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie en streng opdragelse?

Dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie
Dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie
Foto: Lars H. Laursen
Jeg har læst, at dronningen og hendes søstre fik en streng opdragelse. Passer det? Venlig hilsen Emma

Kære Emma

Det kommer an på, hvad du mener med streng. Den var mere striks end den, børn får i dag. Der var andre holdninger til børn dengang, og hver generation gør tingene på sin egen måde. Der er ingen tvivl om, at f.eks. kronprinsparret opdrager deres børn anderledes, end dronning Margrethe og prins Henrik opdrog deres sønner. På samme måde fik dronningen og hendes søstre en mindre streng opdragelse end den, deres forældre havde fået – især deres far.

Som mange vil vide, var Christian 10. mere barsk og temperamentsfuld end gennemsnittet, og derfor havde prins Frederik (9.) og prins Knud en svær barndom. I den optik var dronning Margrethes og søstrenes opdragelse ikke streng. Selv har majestæten blandt andet sagt: "Far havde fået en frygtelig streng opdragelse, og det skulle vi tre piger under ingen omstændigheder have. Mor havde fået en god og fast opdragelse, men efter sin mors død havde hun manglet varme. Det skulle vi aldrig komme til at mangle."

Bedste hilsner
Jon Bloch Skipper

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET. Det skete inden tronskiftet i 2024, hvorfor kong Frederik og dronning Mary omtales som "kronprinsparret".

Historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).

Mere om: