1. maj. 2025
Af Maria Hoang

Dronning Margrethe vinder pris: Så mange penge følger der med prisen

Dronning Margrethe. 
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Det er netop blevet offentliggjort, at dronning Margrethe modtager Bibelselskabets Pris.

Dronning Margrethe kan godt begynde at gøre plads på kaminhylden.

Den 85-årige dronning, der blandt andet kan bryste sig af at have en Robert-pris og Kristeligt Dagblads Pris, modtager nemlig Bibelselskabets Pris. Det oplyses i en netop udsendt pressemeddelelse.

Bibelselskabet, som dronning Margrethe har været protektor for i flere årtier, begrunder deres valg af dronning Margrethe som prismodtager "som anerkendelse af hendes mangeårige engagement i tro og kirkeliv og hendes vedvarende indsats for at formidle Bibelens betydning i både ord og billeder".

Med prisen følger 10.000 kroner og et indrammet originalblad fra Christian IV's bibel fra 1633.

Prisen uddeles hver år, og tidligere modtagere tæller blandet andet Johannes Møllehave, Ida Jessen, Bjarne Reuter, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Sørine Gotfredsen og Jonas H. Petersen.

Dronning Margrethe modtager ifølge den kongelige kalender prisen den 22. maj.

Mere om: