15. maj. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Efter sorgfuld tid: Matilde Kimer kan ånde lettet op

Matilde Kimer.
Matilde Kimer.
Foto: Martin Høien
DR-korrespondenten Matilde Kimer blev ramt af stor sorg, da hendes mor tabte kampen til kræft.

DR-korrespondent Matilde Kimer mistede sin mor i begyndelsen af året.

Moren havde uhelbredelig kræft og gik bort i en alder af 67 år.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Siden har Matilde Kimer forsøgt at sælge moderens hus og flyttet hendes ting.

Nu kan hun ånde lettet op, for huset er blevet solgt, fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Det har ikke været svært at sige farvel til væggene, men at sortere i hendes ting, har været noget af en mundfuld. Man finder mange billeder og minder, og så bliver det bare klart, at der ikke kommer en påskefrokost eller en julebagedag med børnebørnene igen, siger hun til mediet og tilføjer, at det er en smerte, som de skal lære at leve med.

Hastede hjem fra Ukraine for at sige farvel

Matilde Kimer har selv har været ramt af kræft ad flere omgange.

Men hendes mors forløb har været anderledes, da moren blot syv uger, efter at hun fik stillet diagnosen, tabte kampen til kræften.

Matilde Kimer måtte haste hjem fra en reportagerejse i Ukraine, da hendes mor var blevet opereret, og der opstod komplikationer.

Hun nåede kun lige akkurat hjem til at sige farvel, inden hendes mor lukkede øjnene for sidste gang.

– Den første tid efter bisættelsen var ekstrem hård. Jeg har aldrig før mistet nogen, der var så vigtig i mit liv som min mor. Det føltes som et hul i kroppen – som om nogen havde skåret min maveregion ud, lød det fra Matilde Kimer i et interview med Kræftens Bekæmpelse efter morens død.

Matilde Kimer er selv erklæret kræftfri, men går til jævnlige kontrolbesøg.

Mere om: