
Dronning Maxima er fyldt 54 år: Sådan blev hun fejret af kongehuset

Lørdag den 17. maj kunne dronning Maxima fejre sin 54-års fødselsdag.
I den anledning delte det hollandske kongehus et portræt af en storsmilende Maxima klædt i en pink look.
I kommentarfeltet bugnede det af glædelige lykønskninger til fødselaren, der formodentlig fejrede sin dag privat.
Det flotte billede af dronning Maxima er ikke taget på hendes fødselsdag, men derimod få dage forinden, hvor hun og kong Willem-Alexander besøgte Utrecht.
Dagen efter sin fødselsdag havde dronning Maxima store planer i udlandet.
Her rejste dronningen nemlig til Italien, hvor hun overværede den officielle indsættelse af Pave Leo 14. i Rom.
Selv om Maxima var den eneste fra den hollandske kongefamilie ved indsættelsen, havde hun alligevel selskab af andre royale kolleger.
Blandt gæsterne var også Sveriges kronprinsesse Victoria, Monacos fyrst Albert og fyrstinde Charlene, Luxembourgs storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa samt Spaniens kong Felipe og dronning Letizia.

