19. maj. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Den kongelige kalender afslører det: Prins Sverre Magnus har fået opgave i udlandet

Prins Sverre Magnus og kronprinsesse Mette-Marit. 
Prins Sverre Magnus og kronprinsesse Mette-Marit.
Foto: Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix
Snart rejser prins Sverre Magnus til udlandet i forbindelse med en kongelige opgave.

De seneste måneder har offentligheden set væsentlig mere til 19-årige prins Sverre Magnus end før i tiden.

Den norske prins blev student i 2024, og siden da har han haft flere mindre officielle opgaver.

Snart står han over for en ny opgave, og denne gang bliver det i udlandet.

Den 27. maj rejser prins Sverre Magnus til Torino i Italien, hvor han skal repræsentere kongehuset ved en reception i forbindelse med Special Olympics World Games.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

- Prins Sverre Magnus er til stede ved en reception i regeringens repræsentationsresidens for den norske trup og støttepersonale ved Special Olympics World Games i Torino 2025, oplyses det af det norske kongehus.

I begyndelsen af året vakte prinsen også opsigt, da han flere gange var på tilskuerpladserne ved flere sportsbegivenheder.

Dengang skrev den norske kongehusekspert Trond Norén Isaksen på sin Instagramprofil, at det var glædeligt at se Sverre Magnus på kongelige opgaver, fordi det var meget usædvanligt.

Dog er det nødvendigt, at vi nu ser meget mere til ham, hvis man spørger kongehuseksperten.

Lige nu er prinsens far, kronprins Haakon, nemlig det eneste medlem af familien, der ikke har været ramt af helbredsproblemer, og derfor er det naturligt, at både prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus kan varetage nogle pligter.

Kong Harald, dronning Sonja og kronprinsesse Mette-Marit har enten permanent eller i perioder skåret ned på arbejdet på grund af helbredet.

Mere om: