23. maj. 2025
Af Luise Marie Bekker

Tøsedrengenes Maria Bramsen om sin mand: Absolut ikke kærlighed ved første blik

Maria Bramsen.
Maria Bramsen.
Foto: Søren Jul Lamberth
Maria Bramsen syntes, at Simon var for meget af en festabe. Til sidst overgav hun sig, dog.

I Ray Dee Ohh spillede Maria Bramsen sammen med sin kommende mand, Simon Vest Hansen.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Men det var absolut ikke kærlighed ved første blik.

– Jeg syntes, han var barnlig og helt umulig og alt for meget en festabe for mig til at begynde med, ler Maria, som vi også kender fra Tøsedrengene, hvis sange hun stadig optræder med sammen med Anne Dorte Michelsen.

– Han var meget vedholdende. Og det tog lang tid. Men så overgav jeg mig.

Tre børn og tre børnebørn

At kærligheden blomstrede for to i samme band, blev aldrig et problem.

– Det kræver, at man er lidt professionel. Når man er i en gruppe, skal man ikke blande tingene sammen. Der er ikke noget kedeligere i et band end et par, der sidder over hjørnet og kører deres eget. Så det var vi faktisk ret cool med.

Parret har for længst fejret sølvbryllup.

Sammen har de sønnerne Anton og Alfred, og Maria har også datteren Josephine fra et tidligere forhold.

Hun har tilmed tre børnebørn på tre, seks og ni år, som hun har et godt forhold til.

Mere om: