
Læs også
Dronning Margrethe tilbage efter sygemelding: Se, hvem hun ikke ville undvære ved sin side
Dronning Margrethe blev i dag hædret for en helt særlig indsats.
På Fredensborg Slot modtog hun Bibelselskabets Pris "for sit mangeårige engagement i tro, kirkeliv og bibelformidling".
Med prisen følger 10.000 kr. og et indrammet originalblad fra Christian IV’s bibel fra 1633.
På kongehusets billeder fra prisoverrækkelsen kan man også beundre den næsten 400 år gamle bibelside, som dronning Margrethe har modtaget med Bibelselskabets Pris.
Bibelselskabets Pris er blevet uddelt siden 2007. Blandt tidligere prismodtagere er Johannes Møllehave, Ida Jessen, Bjarne Reuter, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Sørine Gotfredsen og Jonas H. Petersen.