1. jun. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Dukkede op med hustruen: Derfor var Pilou Asbæk med til Jakob Engel-Schmidts bryllup

Anna Bro og Pilou Asbæk samt brudeparret Jakob Engel-Schmidt og Camilla Søe. 
Anna Bro og Pilou Asbæk samt brudeparret Jakob Engel-Schmidt og Camilla Søe.
Foto: Kaspar Wenstrup
Lørdag eftermiddag var Pilou Asbæk og hustruen Anna Bro blandt de mange, der var inviteret med til kulturminister Jakob Engel-Schmidts og Camilla Søes bryllup.

Lørdag blev Jakob Engel-Schmidt og Camilla Søe gift i Birkerød Kirke.

Det var anden gang, parret sagde ja til hinanden, men denne gang var både familie, venner og kollegaer inviteret med for at fejre dem.

Kulturministeren har sin daglige gang på Christiansborg, og blandt de mange inviterede gæster var politikere og ministerkollegaer som for eksempel Morten Dahlin, Christina Egelund og Mette Kierkgaard.

Også Pilou Asbæk og hans hustru, dramatikeren Anna Bro, var blandt de mange gæster til brylluppet.

- Vi har kendt hinanden gennem mange år. Han er en god ven. De er utroligt søde og dejlige begge to. Det er vidunderligt at være med til at fejre deres kærlighed. Man føler sig meget heldig og privilegeret over at være med på en dag som i dag, sagde Pilou Asbæk.

Skuespilleren er kendt fra en lang række film og tv-serier, men han er også politisk interesseret, og i 2022 meldte han sig ind i Socialdemokratiet.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Mere om: