13. jun. 2025
Af Lærke Valentin

Prinsesse Ines døbes i historisk dåbskjole: Så unik er den

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Foto: The Royla Court of Sweden.
Prinsesse Ines døbes fredag i en kjole, som har en lang og traditionsrig historie.

Så er det endelig blevet dagen, hvor lille prinsesse Ines skal døbes.

Der er budt op til kongelig fejring i Sverige, og hovedpersonen skal da også klædes efter anledningen.

Indtil videre har vi kun set prinsesse Ines i dejlig, blødt babytøj og en svensk gul-blå dragt.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Nu skal hun dog for første gang være iklædt en ikonisk og meget særlig kjole.

Ines skal nemlig døbes i en 119 år gammel dåbskjole, som er gået i arv i den svenske kongefamilie.

Dåbskjolen er lavet af bomuldsbatist og Valenciennes-blonder, og med et satinvævet silkeunderskørt.

Det skriver Svensk Dam.

Vi må derfor håbe, at den lille prinsesse kan være rolig under dåben, så der ikke sker noget med den skrøbelige sag.

Hendes storebrødre blev døbt i den samme dåbskjole, men nu er det altså første gang, at prins Carl Philip og prinsesse Sofia kan iklæde en datter kjolen.

Med den lange tradition bliver prinsesse Ines det 22. kongelige barn, der skal døbes i netop denne kjole.

Den første, som var iført den royale dåbskjole, var faktisk kong Carl Gustav's far, Gustaf Adolf.

Han blev døbt i 1906, og herefter startede traditionen.

Fredag bliver det så prinsesse Ines, som kan skrive sig ind i historiebøgerne.

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip kan faktisk også fejre 10-års bryllupsdag fredag, og der er derfor budt op til svensk kærlighedsfest.

Mere om: