21. jun. 2025
Af Karina Didriksen

Jesper Vollmer hulkede sig gennem samtale med Annette: Hold kæft, hvor var jeg ked af det

Annette Heick og Jesper Vollmer.
Annette Heick og Jesper Vollmer.
Foto: Hanne Juul
Kokken Jesper Vollmer har været hårdt ramt, og for nogle år siden skete der noget, som fik ham til at bryde helt sammen.

Efter flere års genoptræning følte Jesper Vollmer, at det endelig var begyndt at gå fremad.

Han havde brækket nakken under en badeulykke i Thailand i 2015, og det fik store konsekvenser fysisk.

Find abonnement på BILLED-BLADET

Men lige, da det var begyndt at gå godt, viste livet sig igen fra sin grumme side.

I juni 2021 blev Jesper ramt af to blodpropper i hjernen.

- Blodpropperne var faktisk det værste, siger Annette Heick med alvor mejslet i ansigtet, da BILLED-BLADET møder parret.

- Ja, der havde vi klaret skærene og var kommet igennem en masse ting. Der var fremgang, og genoptræningen kørte. Jeg syntes, at det gik så godt med kroppen. Og så kom de der blodpropper ind fra siden, mindes Jesper Vollmer.

Den 51-årige kok erkender, at blodpropperne var det, der fik bægeret til at flyde over, og som fik ham til at bryde helt sammen.

- Jeg kan huske, da jeg blev indlagt. Der blev jeg for første gang ramt af den der uretfærdighedsfølelse. Hold kæft, hvor var jeg ked af det, siger en berørt Jesper Vollmer og fortsætter:

- Jeg hulkede mig igennem en samtale med Annette, hvor jeg sagde, at hun var nødt til at komme, fordi jeg var helt færdig.

Blodpropperne skete, mens han var hjemme i villaen i Søllerød med hustruen.

Heldigvis var han ikke alene. Annette Heick reagerede hurtigt og ringede straks efter en ambulance.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-04/_HAN1300.jpg
Annette Heick og Jesper Vollmer.
Foto: Hanne Juul

Mere om: