19. jun. 2025
Af Christinna Braun

Ingrid Alexandra og Sverre Magnus afsted for første gang uden mor og far

Prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.
Prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.
Foto: Terje Pedersen/NTB/Ritzau Scanpix
De kongelige søskende er for første gang på job sammen uden mor og far.

- Der er ingen tvivl om, at vi er på vej ind i en ny æra.

Sådan fortæller norsk SE og HØRs kongehusekspert Caroline Vagle om arrangementet torsdag eftermiddag. Det skriver Dagbladet.

For allerførste gang var kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits børn prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus på kongelig opgave sammen på egen hånd.

Find abonnement på BILLED-BLADET

Her var de to kongelige søskende med til at åbne Røde Kors’ sommerberedskab i Bærum, og både prinsessen og prinsen gav den gas på dagen.

De fik begge mulighed for at demonstrere førstehjælp, og senere fik de ifølge VG også mulighed for at prøve at øve redning til søs, da de skulle hjælpe med at redde en person op i en båd.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-19/25170418392855-3854x2577ma.jpg
Prins Sverre Magnus og prinsesse Ingrid Alexandra demonstrerede førstehjælp.
Foto: Terje Pedersen/AFP/Ritzau Scanpix

Både prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus har på det seneste været på flere kongelige opgaver – både med forældrene eller alene – og det er noget, den norske kongehusekspert Caroline Vagle håber vil vare ved, skriver Dagbladet.

Det er nemlig godt for kongehuset, da søskendeparret er så imødekommende og søde ved alle, de møder, da det både synliggør kongehuset og sætter dem i et positivt lys, mener hun.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-19/20250619-134728-3-3347x2238ma.jpg
Her hjælper prins Sverre Magnus og prinsesse Ingrid Alexandra til under øvelsen, hvor en person skulle hjælpes op i båden.
Foto: Terje Pedersen/AFP/Ritzau Scanpix

Mere om: