
Var ikke meldt ud på forhånd: Prinsesse Amalia dukkede op til middag på slottet

Da de prominente gæster ankom til Huis ten Bosch i anledning af tirsdagens NATO-middag, ventede der dem en overraskelse.
På forhånd var det kun meldt ud, at kong Willem-Alexander og dronning Maxima, som var værter for middagen, ville tage imod gæsterne hjemme på slottet.
Til manges store glæde var også deres ældste datter, 21-årige prinsesse Amalia, blandt de kongelige middagsgæster.
Sammen med sine forældre hilste hun på de mange regeringsledere, der var mødt op i den særlige anledning.
Billeder fra aftenen viser hende blandt andet hilse på Mette Frederiksen, Donald Trump og Emannuel Macron.
Ifølge den kongelige modeblog UFO No More havde den hollandske tronfølger valgt en sort kjole fra Polo Ralph Lauren samt et par sorte stiletter fra Aquazzura.




