25. jun. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Til fornem reception i Chile: Dronning Mathilde i rød silkekjole med markant krave

Dronning Mathilde og kong Philippe. 
Dronning Mathilde og kong Philippe.
Foto: Dana/Danapress/Ritzau Scanpix
Det belgiske kongepar er på et tre dage langt statsbesøg i Chile.

Efter en uheldig start på deres statsbesøg i Chile, ankom Belgiens kong Philippe og dronning Mathilde langt om længe til deres destination tidligere på ugen.

Kongeparret skulle oprindeligt have fløjet til det sydamerikanske land søndag, men på grund af flyproblemer måtte de udsætte afrejsen en dag.

Tirsdag fik det tre dage lange statsbesøg endelig sin start, og om aftenen blev det markeret ved en reception, hvor også Chiles præsident Gabriel Boric deltog.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Her ankom dronning Mathilde i en iøjnefaldende rød kjole i silkesatin fra Natan Couture, der er blandt dronningens yndlingsdesignere.

Kjolen med de tætsiddende draperinger i taljen og den markante, høje krave er oprindeligt designet uden ærmer. Dem har dronning Mathilde dog valgt at få påsyet.

Det er ikke første gang, at 52-årige Mathilde bærer den flotte kreation. Ifølge den kongelige modeblog UFO No More havde dronningen også kjolen på til den årlige julekoncert i 2024.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-25/20250625-082626-2-5078x3385ma.jpg
Dronning Mathilde og kong Philippe.
Foto: Dana/Danapress/Ritzau Scanpix

Mere om: