6. jul. 2025
Af Catja Klarskov

Kommentaren går igen, og nu har Morten Kjeldgaard fået nok: Det ændrer ikke noget

Morten Kjeldgaard. 
Morten Kjeldgaard.
Foto: Kaspar Wenstrup
Flere kommentarer møntet på Morten Kjeldgaards forældrerolle går igen, men nu har dansedarlingen fået nok.

Det kan være en udfordring i sig selv at opleve forældreskabet for første gang. Mange nye spørgsmål melder sig på banen, og man finder ofte sig selv vævende og på dybt vand.

De fleste finder heldigvis hurtigt melodien, og det helt uden kommentarer fra tusindvis af følgere, der alle mener at have fundet den helt rigtige opskrift på forældreskabet.

Morten Kjeldgaard får ofte kommentarer møntet på sin forældrerolle, men nu har ”Vild med dans”-kendissen tydeligvis fået nok.

I hvert fald har han netop delt et opslag på sin Instagram-profil, hvori han en gang for alle slår fast, at hvorvidt han er biologisk far eller ej, ikke ændrer på den kærlighed han føler for sine døtre.

En kendsgerning der burde være åbenlys for enhver, men som alligevel er et tema, der går igen i indbakken og kommentarsporet hos den professionelle danser.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Morten Kjeldgaard blev sidste år far til tvillingepigerne Emma og Nora, sammen med sin mand, Frederik Haun, og det har medfødt adskillige kommentarer møntet på tv-danserens forældrerolle.

Det lykkedes Morten Kjeldgaard og Frederik Haun at blive forældre til tvillingepigerne ved hjælp af en graviditetsvært, Nanna Brandt, og de er biologisk far til hver deres tvilling.

Selvom kendisparret åbenhjertigt har delt deres rejse mod forældreskabet, så er det alligevel ikke meldt offentligt ud, hvilken af tvillingepigerne, de hver især er biologisk far til, da det er kærlighed og ikke genetik, der hos dem kommer i første række.

Alligevel modtager Morten Kjeldgaard igen og igen kommentarer, der insinuerer, at han favoriserer enten Emma eller Nora, hvilket han med opslaget håber at sætte en stopper for.

Mere om: