
Prinsesse Kates franske tyl-look: Alle detaljerne

Prins William og prinsesse Catherine tog tirsdag imod præsidentparret Emmanuel og Brigitte Macron, der er på tre dages officielt statsbesøg til Storbritannien.
Kate havde valgt en perfekt måde at ære gæsterne på - hun var nemlig iført både jakke og tylskørt fra det ikoniske franske modehus Dior.
Til at komplementere det elegante, pudderrosa look havde hun fundet en matchende Mulberry-clutch i garderoben, og på den måde forenede hun britisk og fransk mode på flotteste vis.
Ifølge Royal Fashion Daily er stiletterne et par gengangere fra Gianvito Rossi, som er fast inventar i et hav af kongelige garderober.
Hatten er fra modist Jess Collett.
Smykkerne har et vemodigt skær, da det er henholdsvis øreringe fra prinsesse Diana og perlehalskæde fra dronning Elizabeth.



