10. jul. 2025
Af Marianne Singer

Vi ser sjældent Alexia De Gréces børn: Her er deres liv

Alexia De Gréce og hendes fire børn, Ana María, 22, Amelia, 17, Arrietta, 23, og Carlos, 19.
Alexia De Gréces fire børn, Arrietta, 23, Ana María, 22, Carlos, 19, og Amelia, 17, lever et anonymt og tilbagetrukket liv, bortset fra, når de er til store kongelige begivenheder. BILLED-BLADET har kigget nærmere på, hvem de er.

Modsat Pavlos De Gréces børn, der er meget aktive på de sociale medier, deltager i jetsetfester og modeshow, ses Alexia De Gréces fire børn, Arrietta, 23, Ana María, 22, Carlos, 19, og Amelia, 17, sjældent i offentligheden.

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

Sammen med deres forældre, Alexia De Gréce og den spanske arkitekt, Carlos Morales Quintana, har de det meste af deres barndom levet en beskyttet og anonym tilværelse på den spanske ø Lanzarote, hvor deres far er fra.

I centrum

De seneste år har man dog set lidt mere til dem, idet de har haft fremtrædende roller ved blandt andet kong Konstantins begravelse i 2023, hvor Arrietta, Ana Maria og Amelia bar fløjlspuderne med kongens ordener og medaljer.

Året efter, i september 2024, var Arrietta i centrum, da hun sammen med sin kusine, Maria-Olympia, var brudeterne ved Theodora De Gréces bryllup med Matthew Kumar.

Se billeder fra de to begivenheder samt mange andre billeder af Alexias børn øverst i artiklen

Født i Barcelona

De to ældste i børneflokken, Arrietta, født den 24. februar 2002, og Ana María, født den 15. maj 2003, kom begge til verden i Barcelona.

Få måneder efter Ana María blev født, flyttede familien til Lanzarote for at kunne leve en mere anonym tilværelse, og her kom deres to yngre søskende til verden.

Ingen af Alexias børn har nogensinde haft en kongelig titel, idet de som udgangspunktet arves fra manden.

Og fordi Alexia fik børn med den borgerligt fødte Carlos Morales, fik parrets børn hans efternavn og borgerlig status.

Venner med Cristina og hendes børn

Under sit mangeårige ophold i Barcelona knyttede Alexia et tæt venskab med sin kusine, spanske prinsesse Cristina, som hun stadig ses med i dag.

Venskabet understregede de blandt andet ved, at Cristina har stået fadder ved Arriettas dåb, mens Alexia var gudmor ved Cristinas søn, Pablos dåb.

Venskabet er sidenhen gået i arv, så også Alexias børn nu har et nært forhold til Cristinas børn.

Aktiv familie

Børnenes far, Carlos Morales, er på Lanzarote kendt som en dygtig arkitekt, og han blandt andet også selv tegnet familiens flotte hus, der ligger i det eksklusive område Puerto Calero i Yaiza på den sydlige del af øen.

Alexia og Carlos mødte hinanden gennem sejlsporten og har givet denne interesse videre til deres børn.

Derudover har parrets tre døtre dyrket synkronsvømning på højt plan for den lokale klub Pingüinos de Arrecife og har deltaget i adskillige store konkurrencer.

Senest, kan man se på Pingüinos de Arrecifes Facebook-side, vandt Amelia en flot bronzemedalje for klubben i de regionale mesterskaber i sommeren 2023.

Det er også kendt, Morales-børnene sammen med deres forældre nyder en årlig skiferie til Baqueira-Beret i Pyrenæerne, Spanien.

Ifølge spanske Vanity Fair har det tidligere været offentliggjort, at Arrietta studere på et universitet i Madrid, og den spanske hovedstad er da også nævnt som en overskrift i hendes Instagram-profil.

Derudover skulle hun på et tidspunkt have været i Danmark som såkaldt Erasmus-studerende i et internationalt program.

Mere om: