
Bettina Aller hopper ud i ukendte udfordringer på tv: Jeg ved præcis, hvor mange stykker toiletpapir jeg skal bruge

I TV 2's nye underholdningsprogram "Boksen" bliver 10 kendte danskere sat i en boks, og programmets udfordringer kender de først, når boksen åbner.
En af de medvirkende i dysten er Bettina Aller, der er opfostret i familieforetagendet Aller Media, hvor hun nu selv sidder som overdirektør i moderselskabet.
Derudover er hun kendt som eventyrer og har skrevet flere bøger om sine ekspeditioner til blandt andet Nordpolen og Afrika.
- Jeg er optimist og tror, at alt kan lade sig gøre, og jeg vågner næsten altid op i godt humør. Og så er jeg nysgerrig og udholdende. Hvis jeg for eksempel skal bestige et bjerg, kan jeg blive ved og ved, siger hun i en pressemeddelelse fra TV 2.

Ekstremt velforberedt
Bettina Aller er klar på enhver udfordring!
Normalvis plejer udfordringerne bare at være planlagte ned i mindste detalje.
Og det er de ikke i "Boksen".
- På mine ekspeditioner er jeg altid ekstremt velforberedt og har fuld kontrol. Hvert kilo, jeg bærer på, kan måske forsinke mig to dage, så jeg ved præcis, hvad alle mine ting vejer, hvor mange stykker toiletpapir jeg skal bruge, hvor meget brændstof jeg skal have med, og hvor mange kalorier jeg har brug for. Jeg håber, at jeg med "Boksen" kan blive bedre til at slippe kontrollen.

Tidligere har hun fortalt, at hun kom til skade under optagelserne.
Læs mere her:
