15. jul. 2025
Af Majken Munk

Det ser du ikke i Bachelorette-finalen: Alexander bryder sammen

Alexander og Mai i "Bachelorette"
Alexander og Mai i "Bachelorette"
Foto: Lotta Lemche/ TV 2
Alexander kan ikke holde tårerne tilbage efter drømmedaten med Mai. Den del er dog ikke kommet med i finaleafsnittet.

Emma og Mai er nået til finalen, hvor det skal afgøres, hvem der skal have deres sidste rose.

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

Op til valget havde Mai været på drømmedate med Alexander.

Da han forlod daten, var han i sine følelsers vold.

- Jeg kan huske, at jeg kamptuder i en sync. Jeg ved ikke, om det er kommet med i programmet. Jeg kan huske, da drømmedaten slutter, var jeg helt smadret. Jeg var ked af, at det var slut. Jeg vidste, jeg skulle se Mai igen, når hun skulle uddele sin sidste rose, men jeg vidste ikke, hvordan det ville gå. Jeg var bange for, at det skulle slutte, fortæller han til BILLED-BLADET.

- Jeg tror bare, det var fem ugers følelser, der kolliderede i den sync. Jeg havde ikke mere at give af, tilføjer han.

Presset stoppede ikke der. For i timerne op til, Mai skulle tage sit endelige valg, var Alexander i en slags venteposition.

Alexander forklarer, at han skulle blive i den villa, hvor han og Mai havde overnattet på deres drømmedate.

Han havde fået en melding om, at han skulle stå standby allerede fra klokken 11.00 om formiddagen, og det gjorde ham endnu mere nervøs, fordi han havde fået opfattelsen af, at uddelingen af den sidste rose først skulle optages til solnedgang.

Alexander havde en klar idé om, at hvis han var den første mand, der skulle på optagelse, ville han ikke være den, der fik Mais sidste rose.

Heldigvis var han ikke alene i villaen.

- Jeg havde én god deltageransvarlig, der var god for mig. Jeg havde ham med mig hele dagen. Det var givende, så jeg ikke var helt alene med mine tanker, fortæller han.

Endelig blev det Alexanders tur til at gå op af den røde løber, hvor Mai ventede for enden. Efter mange ord fra hendes side, afslørede hun, at Alexander skulle have hendes sidste rose.

- Jeg var jo lykkelig og glad. Jeg var helt på månen. Det var en kæmpe forløsning. Det var det, jeg havde håbet på. Der skulle lige gå et par sekunder, før jeg fangede det. Man kan godt se på min mimik, at der lige går lidt, før jeg opfatter det, fortæller han.

Derefter er det bare Mai og Alexander, der fik mulighed for at bruge tid sammen.

Dagen efter skulle de flyve hjem til Danmark sammen med Emma og Victor Emil, hvor det helt ”almindelige liv” ventede.

Mere om: