
Jeanne lod tårerne trille: Det skete der i virkeligheden mellem hende og Steen

Jeanne og Steen havde netop haft en god dag sammen, da de skulle hjælpe hinanden gennem en klatrebane i trætoppene.
Det var en dag, hvor de nød hinandens selskab og kemien var i top.

- Som jeg gav udtryk for – og Steen gjorde også en gang imellem – havde det vi det rigtigt sjovt sammen. Det gav jo noget tryghed, også fordi vi udover det havde nogle fælles referencer. Han kender nogen her i byen, hvor jeg bor. Min underbo har han faktisk arbejdet sammen. Så det giver alt sammen en tryghed, når man skal op i sådan noget der. Det var smadderdejligt, fortæller Jeanne til BILLED-BLADET-
Aftenen efter skulle deltagerne nyde en hyggelig aften omkring bålet, og i starten var den da også hyggelig for Jeanne, men det endte med at blive en svær situation at være i.
Steen havde planer om at imponere Femia med en flaske vin med druer fra hendes hjemland Iran, og så toppede han det endda med et hjerte-ophæng, som han gav hende.
Jeanne blev ked af det og kunne ikke holde tårerne tilbage.
- Det var superhyggeligt til at starte med, da vi sang og sådan noget. I forvejen havde jeg det nok en lille smule skidt over den tavshed, der lige pludselig var kommet mellem os. Der var bare lukket af. Det blev jeg megaked af, fordi det overraskede mig, fortæller hun.
Der gik noget forud for aftenen, der gjorde, at Jeanne følte, Steen lukkede af. Jeanne har ikke lyst til at uddybe, hvad det præcis var, der skete mellem hende og Steen, da de ikke selv har talt om det.
- Det var en misforståelse mellem Steen og mig, som vi aldrig har fået snakket ud om, og det tror jeg aldrig, at vi kommer til. Det er det, der skete Men det skete ude, hvor der for en gangs skyld ikke var kamera på. Og så var det lige som om, han cuttede mig fuldstændig af og gik 100 procent efter Femia. Når jeg syntes, vi var skidegode kammerater, og så lige pludselig opleve, at man ikke bliver talt til, var meget ubehageligt, fortæller hun.
At Jeanne reagerede, som hun gjorde rundt om bålet, var ikke atypisk hende, da hun har nemt til tårer, fortæller hun.
Dog var det yderligere et lag af, at hun virkelig følte, der var god kemi mellem hende og Steen, derfor blev hun da også skuffet.
- For det ikke skulle være lyv, og det er heller ikke med i programmet, havde vi gået til produktionen to gange for at høre, om vi måtte komme op i Hytten, for vi syntes, det kunne være skideskægt og for at bygge videre på de samtaler, vi havde haft. Det var så langt henne, og det var derfor, jeg blev så skuffet, som jeg gjorde, fortæller hun.
