23. jul. 2025
Af Lærke Valentin

Prins Harry og hertuginde Meghan fik kontrakt på 600 millioner: Nu er det slut

Hertuginde Meghan og prins Harry.
Hertuginde Meghan og prins Harry.
Foto: MEGA
Efter et flerårigt samarbejde, skal parret ikke længere samarbejde med streamingtjenesten, som de ellers har gjort siden 2020.

Nu er samarbejdet slut.

Sådan lyder det ifølge mediet The Sun samt PEOPLE.

Meghan Markle og prins Harry kommer ikke til at forny den aftale, som de har haft med streamingtjenesten Netflix siden 2020.

Dengang lød aftalen på 600 millioner danske kroner.

Harry og Meghan indgik aftalen i 2020, som blandt andet omhandlede den meget omtalte serie "With Love, Meghan".

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Ifølge de amerikanske medier er der ikke tale om nogen konflikt mellem parterne, men derimod en ny strategi fra streamingtjenestens side.

Selvom kontrakten ikke er blevet fornyet, er det faktisk slet ikke slut med de to royale på Netflix. Sæson 2 af "With Love, Meghan" er nemlig på vej og får premiere i efteråret – på netop Netflix.

Serien udkom i marts i år og opnåede 5,3 millioner visninger ifølge Netflix’ Engagement Report for første halvår af 2025. Det medførte, at serien blev rangeret som nummer 383 globalt.

Den slår dog ikke dokumentaren "Harry & Meghan" fra 2022, som fortsat er Netflix’ mest sete dokumentardebut til dato.

Mere om: