25. jul. 2025
Af Majken Munk

Steen vil imponere Femia i Hotel Romantik: Det tænker han om sine chancer

Femia og Steen i "Hotel Romantik"
Femia og Steen i "Hotel Romantik"
Foto: Simon Linnemann/ DR
I ”Hotel Romantik” har Steen haft Femia i kikkerten, og de fik muligheden for at vise, om de kunne arbejde sammen på en aktivitet.

Steen har ved aftenens bålhygge, imponeret Femia med en flaske vin og et hjemmelavet hjerteophæng i ”Hotel Romantik”.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Dagen efter får han og Femia mulighed for at se, hvor gode de er til at samarbejde.

De skal danne par i en konkurrence om at vinde en spadate mod to andre par.

- Det var da rigtig fint. Da tænkte jeg, at nu har vi sgu chancen for at vise, om vi kan fungere sammen, fortæller Steen til BILLED-BLADET.

Konkurrencen er en huskeleg. Sofie Linde nævner 12 ting for dem, som de skal pakke og tage med over målstregen. Det par, der gør det hurtigst, vinder.

Steen og Femia klarer sig virkelig godt i konkurrencen, for ikke nok med at de husker alle tingene, så har de også hurtigste tid.

Dermed vinder de altså en tur i spa sammen. I spaen spørger Steen, om hvad hun ville have sagt til, hvis han ville have byttet spadaten til en tur i Hytten. Femias svar var, at de havde hun sagt nej til. Et svar han accepterer.

Når Steen tænker på sine egne chancer med Femia, håbede han da på, at de kunne få en masse oplevelser sammen.

- Hun bliver ved med at sige, at hun er dronning, og at hun skulle have en konge. Jeg tænkte, at jeg har spillet Cæsar (titel på romersk kejser red.). Det er ikke sikkert, han skal nøjes med en dronning, men en dronning var nok det næstbedste, fortæller Steen med et glimt i øjet, men uddyber:

- Det er sgu svært at sige. Jeg kunne se hende som en god ven, og vi talte om at rejse og opleve sammen.

- Femia fisker jo, og jeg kan godt lide at lave mad og har et bålsted, så jeg tænkte, at vi måske kunne få nogle oplevelser sammen efter følgende. Hun kunne fange fisk, og jeg kunne tilberede dem, tilføjer Steen.

Desuden kunne Steen se en fordel af, han og Femia ikke boede ret langt fra hinanden, og derfor nemt kunne ses med hinanden.

Mere om: