8. aug. 2025
Af Marianne Singer

Grev Ingolf og grevinde Sussie tog hjemmefra: Har nydt sommeren i idylliske rammer

Greveparret af Rosenborg.
Greveparret af Rosenborg.
Foto: Hanne Juul
Grev Ingolf og grevinde Sussie har haft en hyggelig sommer, fortæller de til BILLED-BLADET.

Der er særligt ét sted, hvor greveparret af Rosenborg elsker at nyde sommeren.

Ligesom sidste år har de også i år opholdt sig i Blåvand, der er en af Danmarks mest idylliske feriedestinationer og kendt for naturskønne omgivelser med strande og klitter på den jyske vestkyst.

- Vi har nydt sommeren i Blåvand i vores sommerhus, hvor vi har været der "on and off". Det har været dejligt afslappende, rart og uforpligtende. Der er masser af gode spisesteder med fiskeretter, så man ikke skulle tænke på at "stå ved kødgryderne". Det er et dejligt afbræk fra hverdagen, forklarer grevinden, mens greven giver hende ret i baggrunden under telefonsamtalen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Greveparret af Rosenborg er enige om, at de også har nydt det danske sommervejr, der hverken er for varmt eller for koldt til dem, men lige tilpas.

Til daglig bor de i Det Hvide Palæ ved Øster Starup, nær Kolding og Vejle.


Mere om: