17. sep. 2025
Af Maria Hoang

Prins Michael af Kent ankom til begravelse på gåben: Blev kørt ud af kirken i kørestol

Prins Michael af Kent. 
Prins Michael af Kent.
Foto: Paul Grover/AFP/Ritzau Scanpix
Den 83-årige britiske prins måtte midt i det hele ty til en kørestol, da han tirsdag var til hertuginden af Kents begravelse.

Store dele af den britiske kongefamilie var tirsdag samlet i Westminster Cathedral, hvor de sagde det sidste farvel til hertuginden af Kent.

Blandt de mange sørgende var prins Michael af Kent, der er svoger til den afdøde hertuginde.

Den 83-årige prins ankom tirsdag eftermiddag til kirken, hvor han støttede sig til en stok.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-17/20250916-151336-4-5076x3890ma.jpg
Prinsen og hans hustru ankommer til Westminster Cathedral.
Foto: Jordan Pettitt/Reuters/Ritzau Scanpix

Tyske Gala bemærker dog, at den aldrende prins forlod kirken på en anden måde, end da han kom ind.

Prinsen blev nemlig kørt ud i kørestol, som hans søn lord Frederick af Windsor skubbede.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-17/20250916-181914-4-3697x2781ma.jpg
Prins Michael af Kent med resten af den britiske kongefamilie.
Foto: Jordan Pettitt/Reuters/Ritzau Scanpix

Hertuginden af Kent fik en katolsk begravelse, da hun i 1994 konverterede til katolicisme. Under en katolsk gudstjeneste skal man rejse sig og sætte sig ned en del gange, og det har nok tæret på prins Michael af Kents kræfter, så han til sidst måtte ty til en kørestol i kirken.

Mere om: