
Stine Bjerre Mortensen siger nej til VM: Årsagen går lige i hjertet

December byder på et væld af traditioner, og på sportsfronten er en af disse en EM- eller VM-slutrunde for håndboldkvinderne.
Det er også tilfældet i år, hvor det danske landshold skal forsøge at spille sig til tops ved VM-slutrunden i Tyskland og Holland.
Men dækningen af slutrunden, der spilles fra den 26. november til 14. december, bliver ikke helt som den plejer.
For tv-vært Stine Bjerre Mortensen, der i årevis har været en fast del af dækningen, har nemlig valgt at melde fra.

Og årsagen til dette må siges at være virkelig rørende.
- Efter 15 fantastiske tv-år med det danske kvindelandshold i håndbold er det på tide at give værtsstafetten videre, siger Stine Bjerre Mortensen til TV 2 Sporten.
- Jeg har fået en dejlig søn, der er født i december, og jeg vil gerne give ham en barndom med nærværende fødselsdagsminder og december-traditioner. Det er ikke foreneligt med at rejse væk, siger hun.
Stine Bjerre Mortensen blev i december 2022 mor til sønnen Carlo, som hun har med håndboldstjernen Casper U. Mortensen.


TV 2 har allerede fundet afløseren for den rutinerede tv-vært. Her er valget faldet på Heidi Møller Sindberg, der som vært skal guide danskerne gennem slutrunden. Hun er fast håndboldreporter- og vært på dansk ligahåndbold, som hun ved, hvad det drejer sig om.
Heidi Møller Sindberg bliver i studiet flankeret af de faste eksperter Lærke Møller og Sofie Bæk.
