
Imponerende! Sådan havde kong Charles sørget for selv de mindste detaljer for Donald Trump

Tidligere på ugen var Melania og Donald Trump på statsbesøg i Storbritannien, hvor de tilbragte størstedelen af tiden sammen med kongeparret.
Kong Charles og dronning Camilla havde inviteret præsidentparret til Windsor Castle, hvor de blandt andet bød på frokost, men også en statsbanket onsdag aften.
Målet var at få Melania og Donald til at føle sig velkomne og godt tilpas, og det virker til, at det lod sig gøre.
Under aftenens middag holdt Trump nemlig en tale, hvor han roste både kongen selv, men også hans søn, prins William. Præsidenten fortalte, hvordan han så en lys fremtid for William – og følte sig utrolig godt modtaget af kong Charles.
Statsbanket på Windsor Castle
Det virker da også til, at det britiske kongehus havde gjort alt for, at Donald Trump netop fik den følelse.
Ifølge det britiske medie, Daily Mail, var der nemlig tænkt over selv den mindste detalje under festmiddagen.
Mediet skriver, at der endda var tænkt over, hvilket årstal den cognac, som blev serveret efter middagen, var fra. Den var nemlig fra 1912, som har en særlig betydning for Trump – det er nemlig hans mors fødeår.

Ligeledes var portvinen fra 1945, hvilket var en hyldest til hans valg som USA’s 45. præsident.
Ifølge flere kilder skulle Donald Trump være afholdsmand, men mon ikke tanken betød utrolig meget alligevel.
Ligeledes var der i løbet af dagen en militæropvisning, der kulminerede i en overflyvning i Trooping the Colour-stil af Red Arrows, som man ellers normalt kun ser en gang om året – nemlig til monarkens fødselsdagsparade.
Det er måske ikke kong Charles, som har rendt rundt og sørget for det hele selv – men der er ingen tvivl om, at der har ligget utrolig mange tanker bag alle forberedelserne.
