
Det sker ikke hver dag! "Superstjerne" gav prins Edward og hertuginde Sophie en varm velkomst

Mens kong Charles og dronning Camilla havde selskab af Donald Trump under præsidentens statsbesøg i Storbritannien, havde kongens bror og svigerinde lagt andre planer.
Prins Edward og hertuginde Sophie rejste til Japan torsdag, og her skal de være frem til og med mandag.
Det royale par har et tætpakket program fyldt med spændende opgaver, såsom et møde med Japans kejser Naruhito og kejserinde Masako.
Men det var en anden "kendis", der stjal al opmærksomheden!
Fredag mødte prins Edward og hertuginde Sophie op ved den britiske ambassade i Tokyo, og her fik de sig et vildt syn. Ingen ringere end Hello Kitty var nemlig mødt op for at tage imod de kongelige gæster.



Grundet rejsen til Japan var hverken prins Edward eller hertuginde Sophie blandt gæsterne, da der tidligere på ugen blev afholdt statsbanket på Windsor Castle i anledning af præsident Trumps besøg.
Det var dog prins William og prinsesse Catherine, der begge havde fornemme roller under præsidentbesøget. I sin tale henvendte Donald Trump sig desuden direkte til prinsessen for at rose hendes udstråling.
Læs, hvordan prinsesse Catherine reagerede på de rosende ord i artiklen herunder:
