
Nu kan de ånde lettede op! Godt nyt for Annette Heick og Jesper Vollmer

Annette Heick og Jesper Vollmer har god grund til at juble.
Tidligere på året satte de deres elskede hus i Holte til salg, da de drømte om et nyt boligeventyr.
Og nu er det lykkedes ægteparret at sælge huset, som de købte i 2018 og istandsatte.
Det fremgår af Boligsiden.dk, at Annette Heick og Jesper Vollmers hus blev fjernet fra boligsiden i august. Boligannoncen er heller ikke længere tilgængelig hos Danbolig.
Jesper Vollmer har også svaret en nysgerrig følger på Instagram, der spørger til huset, at ja, de har fået det solgt.

Ægteparret satte ifølge Boligsiden.dk huset til salg for 14.495.000 kr. i marts 2025, efter at det tidligere havde været til salg, men var blevet trukket tilbage.

Annette Heick og Jesper Vollmer har i stedet købt en ældre villa med udsigt til den smukke Vejlesø ved Furesøen kun tre kilometer væk.

Den er de netop i gang med at istandsætte, så de på sigt kan flytte ind i deres nye drømmehus.
- De sidste tre år har vi sagt, at 1. januar 2026 sælger vi alt og kaster alle bolde op i luften. Vi har brug for at sætte en streg i sandet, fortalte Annette Heick i foråret til BILLED-BLADET.
Nu er ægteparret klar til deres nye boligeventyr.
